Lykkeskov: Svært ikke at være utilfreds

Aalborg Pirates VS SønderjyskE ( 5-2 ) 05 12 -17

SønderjyskE tabte 1-2 til Herlev tirsdag aften, og det efterlod omgivelserne i SE Arena i stor skuffelse. Træner Dan Ceman står for skud efter syv nederlag på stribe og en i SønderjyskE-regi historisk dårlig niendeplads.

Sportschef Kim Lykkeskov blev spurgt til situationen i den kriseramte klub af Der Nordschleswiger efter kampen:

– Nej, Dan Ceman er ikke i fare for at miste sit job. Der kom selvfølgelig spillere tilbage (Gibson, Damon, Fiddler) og andre er på vej tilbage, men det er ikke fair at undsige træneren, når man tænker på, hvilket materiale, han har haft til rådighed, siger Kim Lykkeskov.

– Tilskuerne kan ytre sig, som de vi. Det er de i deres gode ret til. De kan også “forlange mit hoved”, det må vi tage med. Det er svært ikke at være utilfreds, siger han til Nordschleswiger.dk.

– Vi er på et lavpunkt, og jeg håber virkelig ikke, at det bliver ved at gå den forkerte vej. Når man kun scorer et mål mod Herlev i en kamp med massevis af powerplay-mulighed, er det bare ikke tilfredsstillende. Men det sker, når man kun bringer 60 procent, fortsætter han.

– Jeg havde allerede tidligere sagt, at vi ville få problemer, hvis ikke alle bragte 100 procent og kun tænkte på, at de tilbagekommende spillere ville løse problemerne. Vi leverer kun, hvis alle spillere bringer hundrede procent, siger Kim Lykkeskov til Nordschleswiger.dk.

SønderjyskE spiller i morgen hjemme mod Herning, der i de seneste opgør vandt 8-1 i SE Arena.