Lukas Lundvald ugens spiller i den britiske liga

Foto: Bluelinemedia.dk

Lige omkring nytår skiftede Lukas Lundvald Nielsen fra Gentofte til skotske Dundee Stars, der spiller i den britiske Elite Ice Hockey League. Det har været en succes. 

Så meget, at Lukas Lundvald Nielsen i den forgangne uge blev kåret til ugens spiller i hele ligaen.

Dundee vandt 7-6 over Fife Flyers lørdag med et mål og en assist til Lundvald og vandt 4-1 i søndagens kamp over Braehead søndag med to Lundvald-scoringer i kampen. 

Siden danskerens ankomst er Dundee steget opad i tabellen og har nu playoff-pladsen inden for rækkevidde. Otte af de 12 mandskaber i EIHL går til slutspillet. 

– Fire “big points” i weekendens og det føles godt. Jeg tror på, at vi kan komme i slutspillet, selv om det skal understreges, at jeg kun har været her, mens det er gået godt. Leverer vi hundrede procent hver aften, er jeg sikker på, at vi når det, siger Lukas Lundvald. 

Dundee-træner Omar Pacha:

– Lukas har været et godt tilsæt, siden han kom. Han skøjter godt og spiller med kant. Det er ikke nogen tilfældighed, at vi har fået bedre resultater, siden Lukas og Cody Carlson ankom til klubben. Han (Lukas Lundvald) har bidraget med en masse, siden han kom, og jeg var svært tilfreds med hans weekend. Han kommer altid ind foran mål og vi håber, han bliver endnu bedre.