Lovende takter af Deluca i White Hawks-sejr

Vojens Efterskole

Norske Manglerud Star indledte deres nordjyske weekend-turné i Frederikshavn, hvor sidste sæsons bronzevindere tog imod. En lige affære i de første to perioder, og en i øvrigt ganske glimrende kamp, tidspunktet taget i betragtning, endte med en sejr til White Hawks på 3-1.

Gæsterne bragte sig foran midtvejs i anden periode, da hjemmeholdet leverede et dumt puck-tab i egen zone. Det udnyttede nordmændene resolut, til stor jubel for den lille håndfuld supportere der havde taget turen til Nordjylland. Allerede inden hans første optræden for White Hawks, er Anthony Deluca blevet betegnet som en kommende publikumsyndling.

At dømme efter i aften, rammer det meget godt plet. Hans aggressive stil gav pote, da han pillede pucken fra Manglerud Star-keeperen bag målet, og helt stille og roligt lagde skiven i kassen. I øvrigt virker Deluca ekstremt målsøgende, så måske bliver han den målsluger høgene håber på.

Vendelboerne stillede til aftenens kamp op uden keeper Thomas Lillie (Håndskade), Thomas Larsen (Brækket ankel), Mark Hurtubise (Manglende spilletilladelse), og Christian Mieritz (Årsag ukendt). Med 13 minutter igen leverede Henrik Eriksson et fornemt oplæg, da Simon Grønvaldt scorede til 2-1.

Svenskeren lavede et par fikse træk, serverede pucken til den offensive back, som let kunne eksekvere pucken i mål. Et misbrugt straffeslag af Jens Henrik Tönjum, og en 3-1 scoring af Kristian Jensen med syv minutter igen, viste meget godt hvem der havde initiativet i tredje periode.

Nordmændene virkede til at have brugt krudtet i de første to perioder. Der var naturligvis ekstra fokus på de nye White Hawks spillere blandt de 500 tilskuere.

De fik set gode takter fra Kristian Jensen, Anthony Deluca og Roberts Jekimovs. Derudover skal en af de unge, Matias Leer, roses for en flot indsats, og så diskede målmand Christian Larsen op med flere klasseredninger for vendelboerne. Manglerud Star fortsætter til Gigantium i morgen, hvor Aalborg Pirates ser frem til deres første træningskamp i sæsonen.

Frederikshavns kæder:
Simon Grønvaldt
Rasmus Søndergaard
Henrik Eriksson
Kristoffer Lauridsen
Anthony Deluca

Mads Larsen
Mark Müller
Roberts Jekimovs
Joachim Linnet
Kristian Jensen

Kasper Kristensen
Matias Leer
Nick Olesen
Gorm Topholt
Jens Henrik Tönjum

Sebastian Ettrup
Mikkel Bertelsen
Marcus Pedersen
Shoma Izumi
Marcus L. Stockwell

Brøndby intro artikler