Liiga: Emil Kristensens første sæsonpoint i storsejr

Foto: Jan Korsgaard

Esbjergenseren Emil Kristensen er ubetinget en af de bærende spillere hos KooKoo i Kouvala. Igen i aftes kom han på over 20 minutters spilletid i backlinjen i sin finske klub, der havde en stor aften. 

Helt nøjagtig noterede Kristensen sig for 21:52 minutter, og han noterede sig samtidig for sin første assist og første point for sæsonen. Tilmed vandt KooKoo stensikkert med 8-3 over gæsterne, Tappara fra Tampere. 

Altså ingen pardon for Tampere-mandskabet, der kunne se Emil Kristensen assistere på 8-2-målet, der blev scoret i powerplay. 

Det var KooKoos første sejr, og målscoren 16-16 i de første tre kampe er ganske opsigtsvækkende. 

Det tyder i hvert fald på underholdning, når Emil Kristensen og co. igen i aften løber på isen til et danskeropgør, hvor KooKoo besøger TPS Turku, hvor Patrick Bjorkstrand som bekendt også har fået en rigtig god åbning på sæsonen.