Lassen og Pelicans på slutspilskurs

Foto: Jan Korsgaard

Der er hård kamp om pladserne i slutspillet i den finske Liiga, og midt i det hele befinder sig Stefan Lassen og Pelicans Lathi.

Noget tyder på, at Lassen og pelikanerne kommer med i det første knockout-udskilsningsløb, som er for holdene, der er placeret mellem nummer syv og ti i grundspillet.

I går vandt Pelicans Lahti nemlig med 4-2 hjemme over kriseramte Espoo Blues, der flere gange i løbet af sæsonen har været meldt tæt på konkurs. Det har også kostet i tabellen, hvor Blues ligger sidst helt uden chance for at nå slutspillet.

Stefan Lassen kom ikke på pointtavlen, men manifesterede endnu engang sin internationale klasse ved at spille 21:43 minutter i kampen. Sejren betyder nu, at Pelicans er nummer otte i tabellen med ni point ned til den placering som nummer 11, som er den første ikke-slutspilsgivende placering. Der ligger Ässät Pori.

Der spilles 60 kampe i grundspillet, og IFK Helsinki ligger for øjeblikket etter. Med Jokerits KHL-succes in mente, manifesterer Helsinki sig altså nu i den grad som en af Europas førende hockeybyer. Fra toppen af Hartwall Arena – Jokerits hjemmebane – kan man i øvrigt se over IFK Helsinkis hjemmebane.