Lassen og Pelicans er i kvartfinalen i Finland

Foto: Jan Korsgaard

Stefan Lassen og Pelicans Lahti er videre i det finske slutspil. I går vandt “pelikanerne” den tredje og afgørende kamp mod KalPa fra Kuopio med 2-1 på udebane og ryger dermed videre til en serie mod grundspillets etter, IFK Helsinki.

Lahti-mandskab var ellers bagud 0-1, men fik vendt skuden med to scoringer i midtperioden. Ryan Potulny blev matchvinder med sin scoring efter små 39 minutter. De 3010 tilskuere forsøgte at opildne hjemmeholdet til scoring i slutperioden, men det lykkedes ikke, og så kunne Stefan Lassen og holdkammeraterne juble.

Danskeren var fremragende i kampen og med 24:15 minutters spilletid var han suverænt den spillere, der fik mest spilletid af samtlige aktører i aftes.

Tidligere i sæsonen fortalte Stefan Lassen, at man hos Pelicans Lahti var i gang med at gøre med den tilfredshed, der har hersket over bare “at være med” i den bedste række. At Pelicans nu er i kvartfinalen må være første skridt i den retning. Og måske en overraskelse mod IFK Helsinki venter forude?