Lassen og Kjærgaard-succes fortsætter – Lauridsen med mål

Matias Lassen har taget Leksand med storm, hvor han med solidt og pointrigt spil har bidt sig godt og grundigt fast i de to første kæder.

Danskeren startede også i andenkæden i aftenens udekamp mod topholdet Västerås, og den unge Rødovre-dreng assisterede på Frederik Forsbergs udlignende mål kort før tid.

Leksand tabte kampen i straffeslag, og ligger nu nummer 11 i Allsvenskan.

AIK og Lauridsen fortsatte sejrsstimen
AIK Stockholm har hængt sig fast i toppen af Allsvenskan, og skulle forsøge at hive tre point hjem mod bundholdet BIK Karlskoga.

Klubben fra Stockholm hev en 7-4-sejr hjem, hvor danske Markus Lauridsen – endnu engang sammen med Simon Frederiksson – startede på blue line i tredjekæden, og begyndte målfesten med sit mål til 1-0 efter 7:34 minutter.

Efter sejren topper AIK nu Allsvenskan med to point ned til Västerås.

På trods af sit brændte straffe i straffeslagskonkurrencen vandt Kjærgaard og Sundsvall hjemme mod Almtuna. Kjærgaard udlignede til 2-2 tyve sekunder før tid, og har nu otte point i tolv kampe. Resultatet ændrer dog ikke ved Sundsvalls placering i bunden af Allsvenskan.