Lassen er nøglespiller i Lahti

Landsholdsbacken Stefan Lassen fik en tiltrængt sejr sammen med sit finske Liiga-mandskab, Pelicans Lahti, da det fredag aften blev til en sejr på 3-1 over Ässät Pori. Sejren betød, at Pelicans strøg helt op på niendepladsen i tabellen, og for Stefan Lassen endte det med at blive en fin aften.

Danskeren noterede sig for en enkelt assist, samtidig med, at han i den grad indtager en rolle som nøglespiller hos Pelicans.

Han spillede hele 22 minutter og 11 sekunder og var dermed den spiller, som hjemmeholdet brugte klart mest i løbet af de 60 minutter. 3224 tilskuere overværede kampen.