Kvindelig hockeyspiller skriver hockeyhistorie i USA

Shannon Szabados skriver sådan set ishockeyhistorie, hver gang hun går på isen i den amerikanske herreliga, Southern Professional Hockey League (SPHL), men nu har Columbus Cottonmouths keeperen som den første kvinde også leveret et shutout i en professionel herreliga.

Szabados, der har spillet for Cottonmouths i de sidste tre sæsoner, lavede 33 redninger i 3-0 sejren over Huntsville Havoc, hvilket skrev hende ind i historiebøgerne som den første kvinde til at lave et shutout i en herreliga.

I denne sæson har Szabados indtil videre spillet 12 kampe, hvor hun holder en redningsprocent på 90,9.