Kvindelandsholdet klar til match mod værterne

Kvindelandsholdet spiller om en god times tid den tredje kamp ved firenationers-turneringen i Ungarn. Det gælder kampen mod værterne, der i disse år satser stort på at løfte kvindeishockey på alle aldersniveauer.

Det bliver kampen om andenpladsen i turneringen, eftersom både Danmark og Ungarn har besejret Norge og tabt til Frankrig, der i øvrigt tidligere i dag sikrede sig turneringssejren med en sikker 5-1-sejr over Norge, som Danmark i går besejrede 4-0.

Vi har endnu ikke modtaget besked om, hvorvidt det er Lisa Jensen eller Kamilla Lund Nielsen, der starter i buret i dag, men til gengæld er kæderne klar og de ser således ud:

1: Josephine Asperup, Malene Frandsen – Josefine Jakobsen, Nikoline Jensen, Josefine Persson
2: Joy Kuch, Amalie Andersen – Julie Gregersen, Michele Brix, Silke Glud
3: Simone Jacquet, Caroline Søndergaard – Maria Peters, Ann-Louise Lind Kristensen, Lilli Pearl Friis-Hansen
4: Jeannette Langsager, Kristine Mellberg – Mia Bau Hansen, Kirstine Eberhardt, Henriette Østergaard