Kristensen og Scheel sat af

Både Felix Scheel og Emil Kristensen blev tilsyneladende offer for omstruktureringer på deres respektive hold i aftes i svensk hockey. Emil Kristensen var ikke meldt skadet før Rögles nederlag i Skellefteå, men en anden back – Jesper Williamson – var tilbage efter en skadesperiode, og så var det slut med Kristensens plads som syvendeback for sydsvenskerne.

Syv nederlag i træk havde fået Umeå-holdet Björklövens træner Tommy Jonsson til at ryste posen fuldstændig. Det sendte Felix Scheel fra en sikker position på holdet og helt op på tribunen, skriver Västerbottens-Kuriren.  Uden at det i øvrigt hjalp. Björklöven tabte hele 0-2 hjemme mod BIK Karlskoga i Allsvenskan og er dermed på næstsidstepladsen. Kun Sundsvall er ringere for øjeblikket.