Krag-Christensen debuterer for Rungsted i aften

Vojens Efterskole
Foto: Jan Korsgaard

Et nyt – og gammelkendt – interessant navn er nu blevet bekræftet som ny spiller i Metal Ligaen.

Puslespillet gik op, og Nikolaj Krag-Christensen spiller nu frem til U20-VM for Rungsted Seier Capital, der dermed henter tiltrængt bredde i en tid, hvor både Morten Green og Mikael T. Christensen døjer med længerevarende skadesforløb.

Rungsteds hjemmeside skriver følgende:

– Nikolaj er en af de vigtige brikker på Olaf Ellers U20-landshold, der skal til Buffalo for at spille U20-VM den 13. december. Derfor har han valgt at få noget istid i Metal Ligaen, og med mange skader var det en oplagt mulig for os i Rungsted at få noget tiltrængt bredde.

– Kontrakten løber indtil videre til og med U20-VM, hvor begge parter har en option for at forlænge for den resterende del af sæsonen, hvis samarbejdet viser sig at være en succes.

Nikolaj Krag-Christensen kommer til at optræde i trøje nummer 27 for Rungsted, og får debut i aftenens udebanekamp mod Herning.

Tidligere i dag kom det frem, at den oprindelige Rødovre-spiller var fritstillet i sin finske klub HPK, hvor han ikke fik det forventede ud af sit ophold.

Brøndby intro artikler