NHL: Kortene blandes i Pittsburgh

Pittsburgh Penguins har i de sidste par dage for alvor taget konsekvenserne af en dårlig sæsonstart.

I weekenden fyrede man således Mike Johnston efter han sammenlagt kun nåede en sæson hos pingvinerne. Man fyrede også Johnstons assistent. Derudover sagde Pascal Dupuis farvel til hockeyen efter flere blodpropper.

Men trænerfyringen og Dupuis karrierestop var ikke nok for Penguins General Manager Jim Rutherford, som natten til tirsdag, trykkede på trade knappen. Penguins har valgt at sende den rutinerede back Rob Scuderi, som efterhånden er noget en alder på 36, til Chicago Blackhawks, som sender backen Trevor Daley den anden vej.

Tradet er i for sig ikke så vanvittigt spektakulært trade, men det er interessant, fordi at Penguins har brug for en mere mobil back, som kan deltage i mere af det fremadrettet spil. I sommers mistede man både Paul Martin og Christian Erhoff, som begge er gode til at flytte pucken fremad isen, og det har kostet for Penguins. Derudover er Kris Letang desværre skadet i øjeblikket og derfor er behovet endnu større.

For Blackhawks vedkommende, er det mere et spørgsmål om at få clearet noget cap-space, de står nemlig ikke og mangler en back. De to backer får godt nok det samme i løn, men Pittsburgh har indvilliget i at betale 33% af Scuderis løn i resten af kontrakt perioden og derfor sparer Blackhawks altså 1,1 mio$ i forhold til lønloftet. Begge spillere får 3,375 mio$ om året.

Spændende skal det blive om der sker yderligere i Pittsburgh, eller om de er færdige med at blande kortene?