Kommentar: U20’erne satte et udråbstegn

Foto: Jan Korsgaard

På kanten af en verdenssensation bristede drømmen i sidste øjeblik.

Superlativerne var på plads. Lige til at skrive ned i en uforbeholden hyldest til de danske U20-gutter:

Den største præstation nogensinde i dansk ishockeys historie. Den første danske sejr nogensinde over Rusland i en VM-kamp i en hvilken som helst kategori. Den største sensation ever ved et U20-VM.

Twitter glødede: Ikke kun danskere, men også toneangivende svenske, finske og canadiske kommentatorer havde øjne for en dansk sensation i det her vilde drama, som Emil Oliver Christensen mirakuløst, hurtigopfattende og iskoldt sendte på 3-2 i dansk favør fem minutter før tid.

Det var – så vidt jeg lige fik noteret – Danmarks andet forsøg på mål i hele tredje periode.

Desværre blev det ved lige ved og næsten.

Tilfældighederne ramte den forkerte vej for Danmark i slutfasen, og man må sige, at Vladislav Kamenev var kølig i overblik og afslutning, da han udlignede 44 sekunder før tid. Det var næsten ikke til at bære, og endnu værre det at se Thomas Lillie næsten bryde grædende sammen, da samme Kamenev afgjorde sejren i overtid.

For Rusland havde et nederlag været den ultimative ydmygelse, og Valery Bragin havde efter al sandsynlighed mistet sit job som U20-landstræner øjeblikkeligt.

De vilde reaktioner i den russiske boks efter udligningen og sejrsmålet og de grædende mødre – var det sandsynligvis – som tv zoomede ind på, da kampen sluttede, viste alt om det pres, russerne var under i kampens slutfase.

Et nederlag til Canada, USA eller Sverige er altid accepteret i Rusland, et nederlag til Danmark ville have været forfærdeligt.

Danmark spillede nøjagtig efter den rette recept i dag. Stor disciplin i egen zone, få udvisninger og så en vild, fantastisk evne til at score, når chancen byder sig.

Thomas Lillie naturligvis som den store individualist, men jeg hæftede mig også ved Thomas Olsens fem-syv minutter med vilde ridt efter scoringen til 2-1, der så ud til at give ham vinger, og så de danske backers dygtighed og ageren i både opdækning og opspil i de perioder, hvor de ikke var alt for trætte.

Ja, selvfølgelig var der fejl imellem, men det kan ikke undgås mod en klassemodstander som russerne.

Og så var det virkelig signifikant, at Danmark efter 2-1-scoringen faktisk kunne have øget føringen mod et på det tidspunkt rystet og rystende nervøst russisk hold.

Danmark satte igen et udråbstegn i den internationale ishockeyverden. Trods nederlaget i overtid.

Kort før VM-slutrunden sagde Olaf Eller til mig, at seniorlandsholdet med de mange flotte VM-præstationer havde vist vejen for juniorerne, der nu har fulgt seniorerne til dørs – måske endda overhalet, når vi taler verdensplan.

Olaf Eller selv – og resten af teamet omkring holdet – er eksponent for systematisk arbejde, grundighed og lange aftener med videoanalyser på hotellet – og ikke mindst en ydmyghed, der gør, at danske ishockeylandshold yderst sjældent – eller næsten aldrig – bliver fanget i hovmod, arrogance eller mangel på indsats.

I dag og ved dette U20-VM fik vi endnu et bevis på, at der i dansk ishockey er oparbejdet en ubændig tro på eget koncept og egen formåen på de rette tidspunkter, som andre lande som Norge, Tyskland, Frankrig, Østrig – og måske endda også Hviderusland og Letland – lige nu skæver lidt misundeligt til.

Godt arbejde, drenge. Nu begynder rejsen mod Canada, december og januar 2016.