Kommentar: Man både bander og jubler med dette landshold

Foto: Jan Korsgaard

Danmarks ishockeylandshold er en som emotionel rutsjebane ved dette VM. Det ene øjeblik græder man, det næste sekund griner man. Man bander over dumme udvisninger, jubler over små genialiteter.

Heldigvis endte det godt i aften.

Nicklas Jensens afsluttende straffeslag var jo blændende. Sublimt, skønt og strålende, da han lavede en “Peter Forsberg”. Ren kopi af Lillehammer 94′ på en fredag aften i ispaladset i Moskva.

Målet var uhørt vigtigt.

Meget – rigtig meget – skal nu gå galt, før Danmark skal ende i nedrykningskaos og gys mod Kasakhstan i den sidste puljekamp.

Omvendt kan en sejr i ordinær spilletid mod Kasakhstan give en plads i kvartfinalen, hvis bare Rusland, Tjekkiet og Sverige vinder som programmeret i de afsluttende kampe og ikke dummer sig mod Schweiz og Norge.

Tilbage til aftenens drama. Bundsolidt i første periode. Bortset fra udvisningerne til sidst. De kostede. Som altid. Og Danmark kom på hælene igen. 1-1 efter 20 minutter og jævnbyrdigt som altid mod Letland.

Daniel Nielsen og Stefan Lassen snorksov ved hver sin stolpe og kiggede bebrejdende på hinanden, da Kaspars Daugavins scorede til 2-1 i lettisk favør.

Var Nicklas Jensens straffeslag til sidst i kategorien “genialitet”, så må Morten Poulsens styring til 2-2 sendes op i kategorien “kunststykke”. Mads Bødker lob mod mål var på vej i taget, da Poulsen viste “boldføling” og styrede den blændende ned i isen.

Det var instinktet fra gadehockeyen hjemme i Herning. Rå træning på asfalt kombineret med den effektive midtjyske hockeyskole på Holing Knuden.

Danmark smed skuffende en mulighed for at afgøre kampen i fem minutters overtid – heraf to minutters fem mod tre – i slutningen af anden periode.

Det var derfor, Lars Eller alligevel var en smule skuffet, da han udtalte sig til TV2 Sport efter kampen. Den kamp skulle være afgjort efter 60 minutter.

Som iagttager tog man sig til hovedet efter de fem minutters overtal. Så meget potentiel klasse i den danske powerplay, så få åbne chancer skabt.

Slutfasen af den ordinære spilletid var nervepirrende.

Elvis Merzlikins, Letlands målmand, kyssede overliggeren, efter Oliver Lauridsen havde ramt den.

I den anden ende kunne Sebastian Dahm skrive stolpen ind i sin dagbog. Det var fire sekunder før tid. Fire sekunder.

Det endte med en regulær gentagelse af dramaet i Bratislava fra 2011. 2-2 i ordinær spilletid, 3-2 til Danmark efter straffeslag.

Blamagen mod Rusland i går var ikke køn. Den var uskøn. Men den er visket ud nu, for vinderen har altid ret.

Danmark lever stadig og midt i jublen over en boks med Green, Lauridsen, Nielsen, der klarede ærterne i overtid, midt i jublen over Nicklas Jensens scoring på straffe, Mads Christensens vilde arbejdsindsats og Morten Poulsens flotte styring, er der en mand, der træder frem som Danmarks suverænt bedste ved dette VM.

Sebastian Dahms præstationer har ganske enkelt været i verdensklasse. Intet mindre.