Klumme: Skal vi have 10 hold og en ekstra runde i slutspillet?

Foto: Jan Korsgaard

Altid interessant med muligheden for at gøre turneringen og Metal Ligaen mere attraktiv. Vores tidligere skribent i 1. divisionsregi, Kasper Mundt, er kommet med dette indspark, hvor han plæderer for en ekstra runde i slutspillet. Læs om forslaget lige her: 

I Danmark har vi tidligere set mange forskellige konstellationer på turneringsformatet. En grundlæggende udfordring i Danmark er antallet af hold. Og op- og nedrykning er naturligvis en svær størrelse, som Mick Biehl også i det seneste afsnit af ’Puckcast’ belyste.

Det skal dog ikke ændre på, at man gerne må gøre turneringen mere interessant og måske også gerne må overveje hvordan man fremadrettet sikrer en interessant turneringsafvikling.

Danmark har som det ser ud nu, ikke en særlig interessant turneringsform. Til gengæld har man i år set en vanvittig lige turnering, hvor alle kan slå alle og hvor der stadig er spænding om de afgørende pladser i top fire. Det er længe siden, man har set det.

Det ændrer ikke på, at der er brug for et nyt tankesæt omkring kampene og den fremadrettede struktur i turneringen. Man kan måske ikke sikre at der foregår op- og nedrykning. Men man kan måske gøre turneringen længere for de nederste hold i turneringen.

Som det er pt. er der ti tilmeldte hold i eliteserien, og det vil være interessant at man overvejer at inddrage 9.-/10.pladsen i slutspillet. Man kunne med fordel lade 1.-6.pladsen i grundspillet sidde over i første runde.

Dermed lader man turneringen ændre struktur for slutspillet. Nummer syv møder nummer ti og nummer otte møder nummer ni.

Der spilles bedst af syv kampe, og så får man et interessant spil, selv i slutningen af turneringen. Hjemmebanefordelen tilfalder naturligvis højst placerede hold. Skulle turneringen så udvides med antallet af hold, lader man de øvrige hold gå tidligt på sommerferie.

Sportsligt bør det være en langt mere interessant turneringsafslutning, fordi man ikke afslutter turneringen i slutningen af februar. Man giver i stedet mulighed for at afslutte turneringen midt i marts – hvis det ikke lykkes at gå videre.

På den anden side, kan det være fint, at man giver mulighed for et ekstra hvil, inden man går ind i et presset slutspil, hvor mange kampe og kort hvile mellem hver kamp kan være at foretrække.

Derfor vil turneringen have et interessant tilsnit ved at tilføje en ”kvalifikationsrunde”. Og sportsligt kan der fint være en god serie i vente for tilskuerne.

Som et ekstra krydderi kan det nævnes, at man anvender samme turneringsstruktur i både Sverige og Tyskland, så det er egentligt ikke en ny dyb tallerken, der skal opfindes.

Man skal blot finde stemmesedlerne frem ved repræsentantskabsmødet i juni, og give klubberne en ekstra indtægtskilde og et ekstra incitament for at spille sig ud i en større del af turneringen.

Turneringen skal finde sin egentlige turneringsform, da det er uholdbart at man løbende ændrer konceptet. Men der bør ikke være færre end ti hold i eliten. Tværtimod bør der fremadrettet tilsigtes 12-14 hold i turneringen.

Herunder kan man muligvis indlægge et krydderi ved at førerholdet i 1. Division tilbydes en oprykningsserie mod bundholdet i eliten eller en anden form for interessant oprykningsspil – men denne hypotetiske ”nedrykningsserie” bør man nok holde på standby til der er hold i 1. Division som kan kæmpe med i eliten, både økonomisk men også sportsligt. Det bliver dog næppe foreløbigt, at unionen siger nej tak til mulige klubber i eliten.

Derfor må konklusionen i første omgang være, at man indfører en ligastruktur, der gavner de nuværende hold i ligaen.

Og det kunne eksempelvis gøres ved, at man som omtalt lader klub de seks øverste hold sidde over, lader hold 7-10 spille om en kvartfinalebillet og at man samtidigt gør det fast, hvem man møder i serierne. Øverstplacerede mod lavestplacerede. Ikke som vi ser det nu med ”valgrunder”. Lad nu nummer 1 møde den lavestplacerede, 2-næstlavest osv.