KHL: Vigtig overtidssejr til Philip Larsen og Ufa

Philip Larsen - Danske landshold - Foto: Bluelinemedia.dk -

Femte kamp i serien i KHL’s Eastern Conference i eftermiddag dansk tid.

2-2 i serien mellem Metallurg Magnitorsk og Philip Larsens Salavat Ufa. 1-1 efter 60 minutter i dag og sen udligning af hjemmeholdet. 

Alt på spil i en dramatisk overtid, der skulle afgøre, om Larsen og co. ville tage hjemmebanen og en 3-2-føring med hjem til Ufa og kamp seks.

Der gik blot 1:36 af overtiden, da Vladimir Tkyachov var på pletten og satte 2-1’eren for Philip Larsens mandskab. 

Herlig sejr for Salavat Ufa, der altså nu kan afgøre serien hjemme om et par dage. 

Philip Larsen sad ude med en skade i to kampe, men har været med i de seneste to kampe, og i dag noterede han sig for 22:28 minutter og dermed igen som bærende spiller for sit mandskab, der nu måske er på vej mod en dyst mod topseedede Avtomobilist Yekaterinburg i næste runde.