KHL: VIDEO – klassemål af Philip Larsen i 5-0-sejr

Philip Larsen - Danske landshold - Foto: Bluelinemedia.dk -

Efter den vanvittige aften for nylig, hvor Salavat Ufa vandt 3-2 over Avangard Omsk – men KUN på grund af 62 redninger af målmand Juha Metsola, var der i aften mere ordnede forhold i Ufa-forsvaret. 

Det blev til en ganske sikker 5-0-sejr hjemme over Traktor Chelyabinsk i en kamp, hvor Philip Larsens mandskab faktisk igen tabte skudstatistikken. Denne gang dog “kun” med 23-29. 

Dermed fortsatte Juha Metsola altså sit glimrende spil fra forleden og lagde grunden til en storsejr til hjemmeholdet, der igen var yderst effektivt. 

Teemu Hartikkainen og Vladimir Zharkov scorede hver to gange og gjorde det til 4-0, inden scenen 10 minutter før tid blev overladt til Philip Larsen, der tog imod i et af sine efterhånden klassiske fremstød. 

Larsen drønede hele vejen op gennem højre side af banen, modtog pucken og lagde den – i nærmeste hjørne – op over skulderen på Alexander Sudnitsin, der umiddelbart efter blev skiftet ud.

Lækker detalje af Philip Larsen, der spillede knap 24 minutter for Salavat Ufa. 

Se den her nedenfor via Philip Larsens Facebook: