KHL: Philip Larsen og Ufa holdt sig i live efter drama

Philip Larsen - Danske landshold - Foto: Bluelinemedia.dk -

De var næsten døde og borte i dette års KHL-slutspil, men Philip Larsen og Salavat Ufa lever stadig efter et kæmpe drama i går i Omsk, som Ufa vandt 3-2.

Efter næsten 29 minutters overtid fik Joonas Kemppainen nemlig lagt pucken ind til det afgørende mål, og finnen demonstrerede dermed sin helt specielle værdi for Ufa-mandskabet, der altså i morgen har mulighed for at udligne til 3-3 i serien.

Naturligvis var Philip Larsen igen på pletten med et hav af minutter på isen. Han måtte i alt arbejde i 33 minutter effektivt og noterede sig også karrierens vigtigste assist på klubplan, da han udlignede til 2-2 med godt 12 minutter igen.

Drømmen om Gagarin Cup lever altså for Larsen, der havde en stav med i spillet, da Linus Omark udlignede i powerplay.

Sikke et par dramaer, der er i gang i det russiske. I dag tager SKA St. Petersborg imod CSKA Moskva – måske med Jannik Hansen på isen. Hovedstadsholdet fører 3-2 i kampe.