
Den danske landsholdsanfører Peter Regin skal ud i en længere skadespause og er først tilbage i slutningen af januar.
Han udgik af tirsdagens Jokerit-kamp i Riga mod Dinamo, og han var ikke med, da Helsinki-mandskabet vandt 5-3 i aftes i Bratislava over Slovan.
Det havde sin årsag, skriver klubbens Twitter-konto i dag, der meddeler, at Peter Regin er blevet skadet.
Og med en så lang pause er det formentlig ganske alvorligt, selv om der ikke meddeles noget, hvor skaden sidder.
Dermed må Jokerit altså også undvære kaptajnen i de kommende måneder – og dermed en vigtig brik på det mandskab, der for øjeblikket fører Western Conference i KHL.
An injury sustained in Tuesday’s game vs Dinamo Riga will keep captain Peter Regin on the sidelines until end of January. #Jokerit #KHL pic.twitter.com/AfRqhCsIoC
— Jokerit Helsinki (@Jokerit_EN) 28. september 2018