KHL: Oliver Lauridsen ude i fire til seks uger

Foto: Jan Korsgaard

Landsholdsbacken Oliver Lauridsen er ikke med, når Jokerit i aften spiller KHL-match mod Metallurg fra Novokuznetsk, der kommer fra Eastern Conference i den geografisk store liga.

Oliver Lauridsen er ude med en skade – ikke defineret af Jokerits hjemmeside – der holder ham ude i fire til seks uger.

Et hårdt slag for et Jokerit-mandskab, der kommer fra to nederlag på hjemmebane mod Omsk og Novosibirsk og leder efter formen her i begyndelsen af sæsonen, hvor Regin, Lauridsen og Jesper B. Jensen helst skal konsolidere sig i top otte i Western Conference.

Jesper B. Jensen er til gengæld tilbage i Jokerits lineup efter en enkelt kamps pause.