Sidste nyt
  • [ 29. marts 2017 ] GALLERI: FINALE I DIVISION I – Hvidovre vs Rødovre 1 division+
  • [ 29. marts 2017 ] Division I: Stensikker Hvidovre-sejr i anden finale 1 division+
  • [ 29. marts 2017 ] Division I: LIVE FRA FINALEDRAMAET HER 1 division+
  • [ 29. marts 2017 ] SHL: Matias Lassen og Mora har Leksand helt på hælene Europa
  • [ 29. marts 2017 ] Hvidovre tog titlen i 2. division Øst Danmark
  • [ 29. marts 2017 ] Blak Olsen: Vi stod ikke ordentligt i midtzonen Gentofte Stars
  • [ 29. marts 2017 ] VIDEO: Højdepunkter fra gårsdagens semifinaler Metal Ligaen
  • [ 29. marts 2017 ] Spiltips med NORDICBET: Overtid i Göteborg i aften Europa
  • [ 29. marts 2017 ] Lucas Andersen bekræfter skifte til Jokerit Metal Ligaen
  • [ 29. marts 2017 ] GALLERI: Gentofte Stars vs Odense Bulldogs Galleri

KHL: Medvecsak Zagreb siger farvel og flytter til EBEL

Den russisk-baserede Kontinental Hockey League bliver en klub fattigere til den kommende sæson. Medvecsak Zagreb trækker sig og spiller videre i den østrigsk-baserede Erste Bank Eishockey Liga, hvor klubben tidligere har huseret med ganske stor succes.

Medvescak Zagreb var et toneangivende hold i fire sæsoner, inden klubben skiftede til KHL, hvor Zagreb-mandskabet i øvrigt tog Patrick Bjorkstrand på kontrakt i to af sæsonerne. Danskeren havde ganske pæn succes i Kroatien, inden han rykkede over Atlanten.

Euforien i de første KHL-sæsoner holdt ikke helt i Zagreb, hvor både tilskuerinteressen og økonomien faldt stille og roligt i løbet af de fire sæsoner, hvoraf de tre seneste uden slutspil.

Derfor rykker Medvescak nu væk fra turene til Kina, Kasakhstan, Rusland og andre fjerne destinationer og til den mere overskuelige Erste Bank Eishockey Liga, hvor bussen og flyene i stedet kan sende holdet i retning af Wien, Bolzano og Szekesfehervar. Lønningerne er heller ikke så store i EBEL, hvor Zagreb bliver nyt hold og muligvis erstatter slovenske Olimpija Ljubljana, der i de seneste sæsoner har levet i et økonomisk kaos.