Video: KHL: Blændende danskeraktioner i Jokerits 6-5-sejr

Foto: Jan Korsgaard

Danskerne i Jokerit Helsinki var ude i et reelt drama i dagens udekamp hos Torpedo Nizhny Novgorod. Det endte med sejr på 6-5 efter straffeslag til det finske storhold og dermed to vigtige point i kampen om divisionssejren i Western Conference.

Philip Larsen indledte scoringen efter 6:53 i powerplay, assisteret af Peter Regin. Det var en regulær bombe af et slagskud, som Larsen satte – som det ses på videoen nedenfor.

Både Philip Larsen og Peter Regin assisterede ligeledes på Jesse Joensuus scoring, da Jokerit bragte sig foran 2-1 efter et kvarter. Den dramatiske kamp udviklede sig konstant og ved stillingen 5-4 til Nizhny Novgorod dybt inde i tredje periode var Peter Regin på spil igen.

Herningenseren assisterede, da Ville Lajunen udlignede til 5-5 i tiden 55:05, og så endte de to hold i straffeslag, som kan vise sig at være vigtige, når boet gøres op efter grundspillet. Ingen danskere fik chancen, Jesse Joensuu blev matchvinder.

Det var en helt tredje dansker, Jesper B. Jensen, der fik mest spilletid i kampen med næsten 24 minutter på isen. Philip Larsen noterede sig for 22:57, mens Peter Regin stod for 20:11 minutter af Jokerits sejr.

Philip Larsens kanonskud til 1-0 her:

Philip Larsen og Peter Regin assisterer til 2-1:

Og her Peter Regin, der bliver andenassist på det her skønt gennemspillede 5-5-mål: