KHL: Larsen og Ufa tabte vigtigt midterslag

Philip Larsen - Danske landshold - Foto: Bluelinemedia.dk -

Philip Larsen og Ufa fik ikke point med hjem fra lørdagens udekamp mod Nizhny Novgorod, som ligger side om side med Ufa i tabellen.

Det var tredje gang i træk, at Ufa-mandskabet måtte forlade isen som det tabende hold, da værterne hev en 3-1-sejr hjem i en tæt affære.

Nizhny Novgorod rykkede med sejren forbi Ufa i tabellen, hvor de to mandskaber ligger henholdsvis nummer seks og nummer syv i Eastern Conference.

Philip Larsen fik 18 minutter og 23 sekunder på isen og blev noteret for et skud på mål, to blokerede skud og et hit.