KHL: Jokerit vandt i overtidsdrama, nederlag til Ufa

Foto: Jan Korsgaard

Den var næsten hjemme for Jokerit Helsinki i ordinær spilletid i KHL-slutspilskampen i Sochi i dag. Jokerit førte 2-1 til fem sekunder før tid, men måtte modtage en tung, tung udligning, da hjemmeholdet pressede på til sidst. 

Jyrki Jokapakka scorede 2-2-målet og sendte de fleste af de 8836 tilskuere ekstase og bragte slutspilshåbet tilbage til turistbyen i det sydlige Rusland. 

Derefter røg de to hold ud i en dramatisk overtid, der endte med, at gæsterne fra Finland alligevel fik skøjten forrest. Pekka Jormakka sendte Jokerit hjem til Helsinki med en 3-2-sejr og en 3-1-føring i serien, der nu kan afgøres på hjemmebanen i Hartwall Arena. 

En enkelt dansk assist i aften til Nicklas Jensen.

Næsten 27 minutters indsats af Philip Larsen var ikke nok for Salavat Ufa, der tabte ganske sikkert hos Avangard Omsk. Hjemmeholdet vandt 5-3 og fører nu 2-1 i serien over Philip Larsens mandskab.