KHL: Hvordan kan man overse den offside?

SKA St. Petersborg er storfavorit til at vinde sæsonens KHL og dermed også den første serie i slutspillet om Gagarin Cup mod de heftige underdogs Severstal fra industribyen Cherepovets.

Men for udenforstående aktører har storfavoritten fået lige rigelig med dommerhjælp frem mod de første tre sejre i serien. I den første kamp i St. Petersborg – som i øvrigt var blevet flyttet en dag, så OL-spillerne fra holdet kunne feste færdig – fik Severstal 24 udvisningsminutter (7×2+1×10), mens SKA fik nul.

Det kan naturligvis være udtryk for spildominans, men SKA dominerede tilsyneladende ikke hårdere end at det lykkedes for gæsterne at holde 3-3 i de første 60 minutter. En udvisning i overtiden dræbte dog Severstals drømme om en sensation i den første kamp.

I kamp to vandt SKA sikkert med 7-4, inden serien i går blev flyttet til Cherepovets.

Her kæmpede hjemmeholdet sig igen til en uafgjort hjemme mod favoritterne, der scorede i overtid. Eller gjorde de?

Træner Alexander Gulyavtsev fra Severstal havde nemlig set en offside i sekvensen frem mod SKA’s afgørende scoring, og han brugte sig “Coach’s Challenge” på at udfordre kendelsen.

Efter lang tids voteringen godkendte dommerne målet, og SKA fører nu 3-0 i serien.

Severstal-folkene er – forståeligt nok – rasende, og SKA’s popularitet i det russiske ishockeylandskab formentlig dalende. Her mener mange, at KHL i denne sæson er programmeret til fordel for storklubben.

For hvordan kunne dommerne ikke dømme den offside. Se klippet helt til ende: