KHL: Hjertefejl tvinger Jokerit-spiller til at stoppe

Peter Regin, Philip Larsen og Jesper B. Jensen må sige farvel til deres finske holdkammerat Oskari Korpikari, som er blevet tvunget til at indstille sin karriere på grund af en hjertefejl.

Jokerit oplyser søndag på sin hjemmeside, at hjertefejlen blev opdaget, da 31-årige Korpikari gennemgik en grundig undersøgelse. Lidelsen kommer ikke til at påvirke Oskari Korpikaris liv uden for isen, men den betyder, at han ikke kan fortsætte som professionel ishockeyspiller.

– Det er godt, at jeg kan fortsætte mit normale liv. Selvfølgelig er der nogle ting, som jeg må tage højde for, fordi de øger risikoen for mit helbred, men det er godt, at lidelsen blev opdaget, siger Oskari Korpikari til klubbens hjemmeside.

Oskari Korpikari kom til Jokerit før sidste sæson. Han nåede at lave 11 point i 48 KHL-kampe for den finske klub, som han kun har spillet 11 kampe for i denne sæson. Nu efterlader den rutinerede finne sig så en tom plads på klubbens backlinje, og det er uvist, om der bliver hentet en erstatning ind.

Korpikari nåede at spille mere end 600 kampe i den bedste række i Finland, hvor vandt vandt hele fire mesterskaber med Kärpät.