KHL: Et enkelt mål var nok til to Jokerit-point

Foto: Jan Korsgaard

Jokerit Helsinki og de fire danskere i klubben spillede i formiddag den sidste match på den lange tur mod øst, inden det igen går hjem til Finland for Regin og co.

Admiral Vladivostok tog imod, og det lykkedes for Jokerit at hive den smallest mulige sejr hjem. Finnerne vandt med 1-0 efter forlænget spilletid. Mika Niemi blev matchvinder halvandet minut inde i overtiden efter målløse 60 minutter i ordinær spilletid.

Dermed tager Jokerit 11 point med hjem fra turen til Moskva, Shanghai, Khabarovsk og Vladivostok. Den havde træner Jukka Jalonen formentlig godkendt ved afgangen fra Helsinki.

Danske istider i formiddagens kamp: Nicklas Jensen (17:45), Peter Regin (17:40), Jesper B. Jensen (14:32), Oliver Lauridsen (13:04).

Jokerit flyver nu hjem til Finland, hvor det endelig gælder hjemmepremieren – og det er på lørdag, hvor Dinamo Riga kommer på besøg.