KHL: CSKA vandt sikkert uden Jannik Hansen

Foto: Alexander Golovko

Efter fire indsatser i første runde af slutspillet var Jannik Hansen roteret ud af CSKA Moskva-mandskabet i den første kamp i kvartfinalen i KHL-slutspillet mod Dynamo Moskva, der i første runde fejede danskerne fra Jokerit af bordet med 4-1 i sejre.

Mere sikkert – 4-0 – fejede CSKA Vityaz Podolsk af bordet med 4-0 og fortsatte stilsikkert i aftes på hjemmebane med en 4-1-sejr i den første kamp mod Dynamo.

CSKA vandt skudstatistikken 32-15 og stjerner som Linden Vey, Kirill Kaprizov og Mikhail Grigorenko førte an i triumfen. 

Spændende om Hansen kommer ind på holdet igen til den anden kamp i serien. 

Klokken 15 dansk tid i dag skal Philip Larsen på isen for første gang i anden runde af serien. Salavat Ufa besøger Avtomobilist i Ekaterinburg, der var bedst i den østlige del af grundserien.

Det er dog bemærket i russiske medier at Ufa spillede en stærk første runde mod Magnitogorsk, og Philip Larsens mandskab nævnes flere steder som en outsider til en finaleplads i østsiden.