KHL: CSKA marcherede mod finalen uden Hansen

Foto: Jan Korsgaard

For anden gang på stribe var Jannik Hansen ude af holdet hos CSKA Moskva, der i går var ude i en svært afgørende femte kamp mod SKA St. Petersborg i stormødet i KHL.

Det gik dog glimrende for CSKA uden danskeren på holdet, for det blev til en 3-0-sejr til hovedstadsholdet, og dermed er vi altså oppe på fem hjemmesejre i serien, der nu rykker til St. Petersborg.  

Ingen ved helt om Hansen er tilbage igen til næste kamp, for rotationen er heftig blandt de seks imports, og derfor er der heller ikke nogen grund til at tro, at danskeren ikke vender tilbage i opstillingen.

Hansen har altså stadig store muligheder for at blive den første rød-hvide mand, der nogensinde løfter Gagarin Cup.