KHL: Bjorkstrand og Zagreb tabte sæsonens vigtigste kamp

Det kunne næsten kaldes en skæbnekamp for Medvescak Zagreb og Patrick Bjorkstrand, da den kroatiske storklu       i aften spillede ude hos Slovan Bratislava. Begge hold kæmper stenhårdt omkring slutspilsstregen, og en sejr i aften ville have bragt Zagreb op på den magiske ottendeplads i KHL’s Western Conference. Men sådan skulle det ikke gå for Patrick Bjorkstrand og co.

Danskeren leverede ellers en assist til Gilbert Brule dybt ind i første periode, da Zagreb udlignede til 1-1, og Medvecsak-mandskabet fik også scoret til 2-1 kort inde i tredje periode, men det var ikke nok.

Pisket frem af over 10.000 tilskuere i Slovnaft Arena fik Slovan Bratislava vendt kampen og scorede 3-2-målet ved Vaclav Nedorost helt fremme i tiden 59:02.

Dermed er Slovan nu fem point foran Medvecsak på ottendepladsen i Western Conference med blot syv (Slovan) og seks (Medvescak) kampe tilbage i grundserien. Desværre for kroaterne er samtlige resterende kampe på udebane, så det ligner en vanskelig opgave at snuppe den sidste plads i kampen om Gagarin Cup for Patrick Bjorkstrands mandskab.