KHL: Bjorkstrand bevarer slutspilshåb

Hvis Medvescak Zagreb skal i slutspillet, er den kroatiske storklub tvunget til at levere en gedigen slutspurt i grundspillet og i kampen om de otte playoff-pladser i Western Conference. Lige nu jagter Zagreb Slovan Bratislava, der ligger på den sæsonforlængende ottendeplads, og i den kontekst var det uhyre vigtigt, at Medvescak i aften tog til Moskva og vandt 4-1 over Spartak.

Der var ingen point, men 17 skift og 13:45 spilleminutter og -1 i plus/minus-statistikken blev det til for Patrick Bjorkstrand, men danskeren var formentlig ligeglad – bare de tre point kom hjem.

Medvescak møder om tre dage Dynamo Moskva på hjemmebane og som det ses i nedenstående tabel, kan kroaterne måske med en sejr trække Dynamo med ned i sølet omkring ottendepladsen.

KHL – Western Conference: 

1. CSKA Moskva 49 31 4 3 11 133:71 104
2. Jokerit 47 25 3 4 15 127:110 85
3. Yaroslavl 51 31 4 2 14 125:76 103
4. Nizhny Novgorod 49 20 10 6 13 130:102 86
5. St. Petersburg 48 22 6 4 16 138:121 82
6. Sochi 49 22 3 10 14 128:121 82
7. Dyn. Moscow 49 20 7 7 15 133:106 81
8. Slovan Bratislava 50 17 9 4 20 127:120 73
9. Medvescak Zagreb 52 17 6 8 21 123:139 71
10. Dynamo Minsk 48 18 3 8 19 117:129 68
11. Sp. Moskva 48 17 4 5 22 111:133 64
12. Dinamo Riga 47 12 7 7 21 105:116 57
13. Podolsk 49 12 7 2 28 95:134 52
14. Cherepovets 49 11 7 5 26 105:135 52