Kasper Jensen træt af dårlig Rødovre-åbning

Vojens Efterskole
Foto: Jan Korsgaard
Vojens Efterskole

Der var mange paralleller at drage fra kamp et til kamp to i Rødovre-Rungsted-serien, hvor nordsjællænderne i går vandt andet akt med 3-2. Rødovre vandt fredag den første match med 3-2. 

Kampforløbet var næsten det samme. 2-0 til Rungsted, Rødovre henter til 2-2. Fredag scorede Jannik Karvinen sejrsmålet for Rødovre, søndag var det Marcus Olsson, der nettede for Rungsted. 

Derfor var det ikke underligt, at Rødovres rutinerede back Kasper Jensen var træt af starten af kampen, da Rødovre Lokal Nyt talte med ham efter kampen:

– Vi kom slet ikke ud til første periode, som vi skal. Det er irriterende, at vi ikke kommer ud med vores niveau til at begynde med, og det er noget, vi skal stramme op på. Vi fik arbejdet os bedre ind i kampen i anden periode, men det er ærgerligt, at vi skal bruge ti minutter i første periode på at komme i omdrejninger, sagde Jensen til RLN. 

Han bemærkede også, at Rødovre tog for mange udvisninger, og at det kostede før søndagens gæster i Bitcoin Arena. 

– Til gengæld var det stærkt, at vi fik arbejdet os op på 2-2, men ærgerligt, at de fik 3-2-målet. Fejlene bliver straffet, og det er bare ærgerligt, at det sker i vores powerplay, men vi må bare køre videre.  Vi har noget vi skal tale om og stramme op på, så vi ikke skal halse og jage, sagde Kasper Jensen – altså til Rødovre Lokal Nyt.