Kaptajn Holmlund: Kollektivet sikrer os point

I denne sæson hviler der endnu et tungt pres på Odense. De seneste to sæsoner er det blevet til bronze. Og det er naturligvis noget der skal forsøges gentaget denne sæson – gerne med en medalje af en finere karat.

Odense er kommet stærkt fra start, og har fået point i seks ud af syv kampe. Det er naturligvis noget der tilfredsstiller kaptajn Mathias Holmlund.

– Jeg synes vi har spillet godt. Og det er noget, der forhåbentligt kan bære os ind i top 8. Jeg vil mene, at det vidner om en stærk præstation af holdet. Og så vidner det jo også om det potentiale der er i holdet igen i år.

Og netop det faktum, at der er potentiale er vigtigt. Odense mistede op til denne sæson pointslugeren, Lukas Lundvald Nielsen, der har været en stærk skikkelse i den fynske ishockeyklub. Det er naturligvis vigtigt, at holdet også viser, at der kan spilles ishockey uden en så stærk skikkelse på holdet.

– Holdet i år er yngre og mere uerfarent end de forgående sæsoner. Men vi har et stærkt kollektiv, der arbejder hårdt for hinanden. Samtidigt har vi et godt sammenhold, som giver et ekstra boost til holdet, selvom vi kan komme bagud. Og så er vores målmand, Trevor (Trevor Tabaka, red.), kommet godt fra start. Det betyder også meget.

Og netop det faktum, at man kan hente point mod de stærke hold man møder i denne sæson, betyder også at holdet kan gå langt. Det gælder naturligvis også kampen i aften mod Århus på udenbane.

– Vi skal ud og spille en seks pointskamp. Det er vigtigt for os at nå slutspillet. Her kan alt ske og så må vi se om vi kan gå i finalen i år, vil det da være sjovere end bronzekampe som det har været tilfældet de forgående to sæsoner.