Kanal Frederikshavn: Granath på vej til White Hawks

Frederikshavn henter en ny back inden længe, proklamerede direktør Henrik Andersen i Nordjyske for få dage siden. Og ifølge det lokale medie Kanal Frederikshavn kan det være en “tilbagevending”, der er på vej ind hos White Hawks.

I fjor hentede Herning Blue Fox og den daværende træner Mario Simioni svenske Elias Granath ind på holdet, og nu skulle svenskeren såmænd være øverst på ønskelisten hos White Hawks, skriver altså Kanal Frederikshavn.

Granath er en vældig erfaren back, der i fjor nåede i alt 37 kampe for Herning i de forskellige turneringer. Han har tidligere været kaptajn for Timrå i SHL, og seneste udlandsophold – før han kom til Danmark.

Svenskeren er en tung defensiv back (190 centimeter, 95 kilo) som formentlig vil fylde rigtig godt i White Hawks-defensiven, der i forvejen har to imports i form af Bretton Stamler og David Liffiton.