Kan Karlskrona lave en Hobro?

Faceoff-online.dk fejrer starten af den svenske sæson med en gennemgang af danskerholdene med fokus på de rød-hvide spillere. Vi har taget et kig på overraskelsen fra i fjor, Karlskrona, hvor danske Patrick Galbraith boltrer sig.

Karlskronas sæson i fjor var et af de helt store øjenåbnere. De gik ind til kvalserien med en andenplads i grundspillet, hvorefter storspil fra Patrick Galbraith i de fire kval-kampe sikrede klubben sin første oprykning til den bedste svenske række.

Den danske keeper skal finde samme storspil frem til denne sæson, hvis Karlskrona vil bevare livet i SHL. Presset bliver ikke kun lagt på danskerens skuldre i år, da man ind til denne sæson har skiftet Timo Leinonen (ja – dén Leinonen, som stod i Herning fra 2006 til 2009) ud med Linus Fernström, som kommer med to fine sæsoner hos Frölunda i baggagen.

Grundet Galbraiths gode spil de sidste to sæsoner i Karlskrona og Fernströms to gode år i Frölunda, bliver kampen om målmandsposten virkelig spændende at følge med i.

Specielt hvis man tager de rød-hvide briller, hvor de fleste danskere nok håber på, at det er danskeren som trækker det længste strå.

I målet har Karlskrona også to meget forskellige målmænd, hvis man kigger på dem stilmæssigt.

Duellen
Linus Fernström ligner meget Frederik Andersen i sin stil, da han med sine 196 cm fylder utrolig meget inde i målet, både siddende- og stående. Han er rolig, men Andersens enorme rolighed kan han ikke bryste sig med. Han stoler meget på sin størrelse, men er ikke så hurtig i sine bevægelser, hvor specielt sideforflytningerne kan forbedres.

De fleste danskere, der følger med i dansk ishockey, kender til Galbraiths styrker og svagheder. Med sine 183 cm i højden fylder han ikke lige så meget i målet, som hans “konkurrent” inde i målet gør. Hans reaktionsevne er meget vaks, og nede ved isen er hurtigheden ikke til at tage fejl af.

Om det bliver Galbraith eller Fernström der trækker det længste strå, er svært at sige, da de, som sagt, er to vidt forskellige målmænd, og de begge går ind til sæsonen med en god erfaring og beviser på, at de godt kan levere på højt niveau.

Backbesætning uden megen SHL-erfaring
Det ser også ud til, at målmændene kommer til at få sit at se til i den kommende sæson.

De otte backer, som er skrevet ind på holdkortet op til denne sæson, har sammenlagt “kun” 72,5 kampe i SHL per mand. Det lyder måske af meget, men når man tænker på, at hverken Maksim Matushkin og Victor Aronsson har haft én eneste kamp i den bedste svenske række og David Westlund og Henrik Nilssons 97 kampe tilsammen for det meste er foregået på bænken, ja, så har man kun tre mand tilbage med SHL-erfaring, da nyindkøbet Julien Brouillette kommer til Karlskrona for at spille sin første sæson på en europæisk isflade.

Galbraith og Fernström skal derfor håbe på, at manglen på SHL-kampe ved over halvdelen af backerne ikke bliver noget problem, og at de stepper et skridt op i niveau, som en oprykning til den bedste række kræver.

Fra Allsvenskan til SHL
På forwardsiden er det heller ikke SHL-erfaringen der er mest af.

Da økonomien ikke er helt gearet til SHL endnu, har indkøbene heller ikke været fra allerøverste hylde. Til forreste række er der blevet hentet Ryan Holzapfel i HV71, John Henrion i Asplöven, Joahim Rohdin i Färjestad, Toni Kähkönen i Leksand og Jesper Olofsson i Karlskoga.

Selvsamme Olofsson styrede kampene offensivt efter smag og behag for Odense i 12/13, hvor hans snævre driblinger og fantastiske håndledsskud fik ham op på 34 point i 37 kampe.

Efter to fine sæsoner for henholdsvis Almtuna og BIK Karlskoga i Allsvenskan, er han nu blevet hentet til Karlskrona, hvor man er spændt på, om hans niveau kan tage et nøk opad i SHL. Hvis det gør det, så kan man være sikker på, at have en ufattelig farlig herre her.

Sommerens største handel er Ryan Holzapfel, som er hentet i HV71. Selvom han er ikke er en udpræget målscorer, så har han alligevel lavet point ét point i hver tredje kamp de sidste to sæsoner i Jönköping.

Hans force ligger i hans sublime to-vejsspil, altid hårde arbejde og han er forrygende til at binde forsvar og angreb sammen.

Som sommerens største handel kan det måske være trænerteamet giver ham mere frihed og tillid, hvilket måske kan få hans pointproduktion til at stige denne sæson.

Spillere som f.eks. Alexander Bergström, John Henrion, Mattias Guter og Jesper Olofsson har alle bevist deres næser for point i Allsvenskan, men om de kan præstere det samme på SHL-niveau, er endnu uvist.

Hvis alle spillere til gengæld rammer niveauet og overrasker alle, ser man så Karlskrona lave en Hobro?

BONUS: Karlskrona kan bryste sig af, at have Vyacheslav “Slava” Trukhno, søn af Rungsted-legenden Leonid Trukhno, rendende. Han har fået sin hockeyopdragelse i Rungsted, og var spået en stor karriere i sine unge år. “Slava” har både dansk og russisk pas, men talentet var “desværre” – set med danske øjne – så stort, at han valgte at repræsentere det russiske landshold.

Potentialet er aldrig blevet helt indfriet, da han efter en rutsjetur mellem AHL og ECHL et par år, tog turen “hjem” til Europa, hvor han har været omkring EBEL (den østrigske liga), Allsvenskan og SHL. Måske Rungsted en dag kan lokke ham hjem?

OBS: Vurderingerne af holdene er skrevet før SHL-sæsonen er startet.