Kan Danmark banke de her schweizere?

I strømmen af VM-trupper, der kommer ind, har Schweiz nu også leveret sin endelige trup. Alpelandet spiller og stiller som altid med et gedigent mandskab, der efterhånden næsten altid er i stand til at spille med om en plads i kvartfinalen.

Det skyldes, at ishockeyen er kæmpestor i Schweiz med mange aktive spillere og dermed også gode muligheder for at rekruttere og uddanne. Det har schweizerne været dygtige til gennem årene, men det er helt anden historie.

10. maj møder Schweiz Danmark, og schweizerne har aldrig tabt til de rød-hvide løver i en gældende kamp. Schweiz stiller med et hold fra den pengestærke hjemlige Nationalliga A, krydret med en håndfuld profiler fra NHL med Minnesota Wilds Nino Niederreiter som det (foreløbig) stærkeste kort.

Hvis Nashville bliver slået ud af San Jose holder Schweiz naturligvis en plads fri til Roman Josi, der trods sin plads som back har været den suverænt mest scorende schweizer i NHL i sæsonen. Josi stod for 61 point i 81 kampe i grundspillet.

Her er hele Schweiz-truppen, som Danmark skal overkomme og måske skrive dansk ishockeyhistorie.

Målmænd (3):
Reto Berra (Colorado Avalanche/NHL)
Robert Mayer (Genève-Servette HC)
Sandro Zurkirchen (HC Ambrì-Piotta).

Backs (8):
Eric Blum (SC Bern)
Rafael Diaz (New York Rangers/NHL)
Félicien Du Bois (HC Davos)
Patrick Geering (ZSC Lions)
Robin Grossmann (EV Zug)
Christian Marti (Lehigh Valley Phantoms/AHL)
Noah Schneeberger (HC Davos)
Yannick Weber (Vancouver Canucks/NHL).

Forwards (14):
Andres Ambühl (HC Davos)
Sven Andrighetto (Montréal Canadiens/NHL)
Gaëtan Haas (EHC Biel)
Grégory Hofmann (HC Lugano)
Denis Hollenstein (EHC Kloten)
Lino Martschini (EV Zug)
Simon Moser (SC Bern)
Nino Niederreiter (Minnesota Wild/NHL)
Reto Schäppi (ZSC Lions)
Morris Trachsler (ZSC Lions)
Julian Walker (HC Lugano)
Samuel Walser (HC Davos)
Dino Wieser (HC Davos)
Marc Wieser (HC Davos).