Jutland Vikings satser på fem-syv imports næste sæson

Vojens Efterskole
Foto: Frank Nielsen
Vojens Efterskole

Jutland Vikings er i Aarhus i den kommende sæson – og altså ikke i Silkeborg, hvor en tvist med Silkeborg SF har forhindret Vikings-selskabet i at fortsætte. 

Det synes dog ikke at nedsætte ambitionerne hos Jutland, der satser på fem-syv udlændinge i den kommende sæson. Det skriver klubben på sin hjemmeside, hvor der kaldes ind til tryout i uge 33 og 34. 

– Vi har pt. dialog med spillere fra følgende lande; Canada, USA, Letland, Tjekkiet og Sverige – alle i alderen 21-25 år.  Alle vi inviterer på try-out eller til kontrakt for sæsonen, er blevet interviewet, taget baggrunds referencer og de taler alle et godt engelsk (har typisk spillet hockey i Nordamerika gennem flere år), skriver Vikings. 

– Vi er i dialog med en række interessante spillere, men inden vi kan indgå bindende aftaler med disse spillere skal vi have overblik over mulighederne for hjælp til bolig og arbejde i Aarhus-området, skriver Vikings, der altså er forsvarende sølvvindere i 1. division.