Jesper Damgaard fortsætter i IIHF-udvalg

Ved sidste års VM i Tjekkiet indførte IIHF for første gang et såkaldt “Disciplinary Panel”, som skulle træde i kraft, når der uddeles karantæner eller tages sager op, som dommerne ikke fanget i VM-kampene. Det var to håndfulde tidligere storspillere, der fik videoklip tilsendt med episoderne fra samtlige mulige vinkler – og derefter skulle de altså træffe beslutningen om sanktioner.

En af deltagerne i panelet var Jesper Damgaard, der i kraft af sine 256 landskampe naturligvis er blandt de mest rutinerede landsholdsspillere overhovedet i verden. Og han fortsætter i komitéen i den kommende sæson.

– Der er ingen tvivl om, at vores Disciplinary Panel var en succes. Der var ikke diskussioner omkring de domme, der blev sendt ud, og der stod respekt om ordningen. Så den fortsætter, og Jesper Damgaard er også med i næste sæson, siger DIU-formand Henrik Bach Nielsen til FACEOFF-online.dk