Jens Henrik Tönjum bliver holdkammerat med Eskesen i Norge

Vojens Efterskole
Foto: iShoot.dk
Vojens Efterskole

Frederikshavns tidligere så arbejdsomme norske forward Jens Henrik Tönjum har fundet en ny klub, efter at han under ganske stor dramatik måtte tage afsked med Frederikshavn i december. 

320×360 artikel

Tönjum bliver i den sidste del af sæsonen holdkammerat med Michael Eskesen i den norske GET-Liga, hvor han skal spille for Stjernen i Fredrikstad – og det under den tidligere svenske storspiller og træner Bengt-Åke Gustafsson, der er ansvarlig for Stjernen i denne sæson. 

I øvrigt et Stjernen-mandskab, der ligger til en plads i slutspillet, men mest blot fordi oprykkerne fra Ringerike slet ikke kan følge med i bunden.

Stjernen har ikke spillet nogen stor sæson og klubben kæmper hårdt med og mod en dårlig økonomi. 

– Vi arbejder hårdt med at forbedre økonomien, og det at spilleren (Tönjum) har sin økonomiske aftale med Frederikshavn sæsonen ud, gjorde dette muligt. Sportschef Rune Gulliksen har ledt efter netop sådan en chance, da det kan blive hårdt for de unge spiller med alle de skader, vi har i klubben for øjeblikket, skriver klubbens hjemmeside.