Jannik Christensen fritstillet af sin klub

Baggrundsbillede

Den tidligere Esbjerg Energy-back Jannik Christensen skal på klubjagt. Den 23-årige vestjyde har fået ophævet sin kontrakt med ECHL-klubben Wichita Thunder.

Jannik Christensen skrev for en måned siden under på en et-årig kontrakt med Wichita, men få dage før sæsonstart har den amerikanske klub valgt at fritstille danskeren. Det fremgår af ECHL’s officielle hjemmeside.

Wichita Thunder har ikke meldt noget ud om, hvad der ligger til grund for bruddet med den danske back, som i sidste sæson lavede 14 point i 63 kampe for ECHL-klubben Quad City Mallards.