Jannick Christensen tilbage i Esbjerg

Da Esbjergs hold i 1. division lørdag aften spillede mod Frederikshavn og uden de store problemer vandt 9-2, var det ganske bemærkelsesværdigt, at spilleren med nummer 3 hed Jannick Christensen. Han spillede senest for Wichita Thunder i ECHL, men mistede altså sin plads i truppen derovre.

Christensen gjorde sig bemærket i dag med to mål og to assister og synes altså midlertidigt at være vendt tilbage til barndomsklubben. Spørgsmålet er, hvor Christensen – der formentlig har styrke til at spille Metal Liga – kommer til at fortsætte sin karriere.