Sidste nyt

J20 SuperElit: To Røndbjerg-point, Växjö i finalen i dag

Foto: Jan Korsgaard

Jonas Røndbjerg og David Madsen kan i dag se frem til at spille den største juniorkamp overhovedet i svensk ishockey, når det går løs med guldfinalen om det svenske mesterskab.

Växjö formåede nemlig at stoppe sensationsholdet AIK Stockholm i semifinalen i Final Four lørdag, hvor det blev til en stensikker sejr på 4-0 til favoritterne fra Småland.

Jonas Røndbjerg scorede et mål og leverede en assist i en kamp, som Växjö reelt afgjorde med to hurtige mål i første periode.

I dag spiller Växjö Lakers finale klokken 14 mod Modo.

Dermed bliver det altså i dag til bronzekamp for Valdemar Ahlberg og AIK Stockholm, der her møder HV71 og Rasmus T. Andersson, som tabte et kæmpedrama med 2-3 mod Modo Hockey, der først lukkede kampen i straffeslag.

Ingen point af Rasmus T. Andersson, der dermed får lov at åbne dagen i Nyköping, hvor Final Four spilles, med en bronzekamp klokken 11.