Interview: Philip Larsens bedste tid i karrieren

Philip Larsen - Danske landshold - Foto: Bluelinemedia.dk -

I kampprogrammet i går bragte Esbjerg Energy et længere interview med Philip Larsen, der har været hjemme og vende i Danmark i forbindelse med landsholdsbreaket. Energys pr-ansvarlige Søren Kaster Poulsen har skrevet interviewet, hvor Larsen fortæller om hverdagen i Ufas 30 graders frost, ishockeyen i KHL – og at han vil hjem til Esbjerg for at afslutte karrieren med sin bedste makker Sune Hjulmand. 

Det kan godt være, at vi synes, at der spilles mange ishockeykampe i Danmark, og en fire timers bustur til Frederikshavn kan være langt en tirsdag aften. Men det er ingenting sammenlignet med dét Philip Larsen oplever lige nu i KHL i Rusland, der betegnes som verdens næstbedste liga.

Flyveture på ni timer – kampe hver anden dag siden september – og nogle gange roadtrips på op til 14 dage. Det er hverdagskosten for den 28-årige esbjergenser og de andre idrætsudøvere, når man vil være med på højeste niveau.

– Det er vi vant til, så det er ikke så skræmmende. Vi var eksempelvis på udebanetur fra den 15. til 30. december, for lige at være hjemme til nytår, og så ventede en roadtrip på ti dage igen. Det er hårdt, men det er livet som ishockeyspiller, og jeg fortryder det ikke et sekund, lyder det fra Philip Larsen.

Han har dog kunne se frem til et lille break her på en uges tid under OL i starten af februar. Og hvad gør man så, ja så tager man retur til Esbjerg og lige besøger venner og familie – og fik lov til at træne lidt med ishockeyvennerne under Mark Pederson og co.

– Det var stort af Esbjerg Energy, at jeg lige måtte holde træningen ved lige hos dem. Det er også altid rart lige at komme hjem, det har vi ellers ikke tid til normalt i turneringen. Og jeg var da også ude og se drengene spille mod Hvidovre og Gentofte, fortæller Philip Larsen, der bestemt ikke har glemt sine rødder.

Philip Larsen har haft en forrygende sæson i KHL, hvor han bl.a. i januar blev kåret som månedens bedste back og også udtaget til deres KHL-Allstar kampe. 11 mål og 26 assist er det foreløbig blevet til i 53 kampe, hvilket gør ham til den mest pointscorende back overhovedet i hele ligaen. Livet går godt i byen Ufa med kæresten Lærke og deres lille hund, og derfor var det heller ikke svært for Philip Larsen at forlænge kontrakten yderligere med to år med den russiske klub.

– De sidste to år har nok været de bedste i min karriere og i hvert fald de sjoveste. Jeg spiller i førstekæden, har fået frie tøjler af vores træner, og så spiller jeg bedst. Vi trives også uden for isen, hvor alle er enorm venlige og flinke ved os, så jeg er meget tilfreds og glad, selvom jeg nu altid vil være endnu bedre, kommer det selvkritisk fra Philip Larsen.

Livet i en millionby som Ufa i Rusland er ikke som livet i København eller nogle af de nordamerikanske storbyer, hvor Philip Larsen tidligere har boet. I Ufa er der koblet en medhjælper på fuld tid, som kører ham til træning, hjælper familien med alt det praktiske og står til deres rådighed 24-syv.

– Det skal man lige vænne sig til, det har vi aldrig prøvet før, men det er en kæmpe hjælp, når man kommer til sådan et land her, hvor man ikke forstår sproget, og der er mange regler. Det er også rart at vide, at tingene fungerer, og der er styr på det for min kæreste, når jeg er væk hjemmefra i de her store perioder.

– Men jeg er også sådan opdraget, at jeg tænker meget på, hvordan vi behandler vores medhjælper, så han ikke skal stå standby hele tiden, men også kan passe sin familie, så vi får lagt et skema for dagens opgaver, men specielt er det, fastslår Philip Larsen.

Kæresten og Philip kan dog færdes rundt i byen uden at skal være rædselsslagne, men man napper ikke lige en strøgtur som i Esbjerg – mest fordi at temperaturen nogle gange kan snige sig ned på minus 30 grader.

Han savner ikke som sådan livet på den allerstørste scene NHL, hvor det er blevet til over 150 kampe. Han bliver tilstrækkelig udfordret i KHL, hvor der er postet ekstrem mange penge i ligaen, så kæmpe navne er blevet hevet til. Og så mærker han også en stor forskel på passionen for ishockey i Rusland.

– Vores ishockeyhold er den største klub i den del af Rusland, hvor vi bor, så folk går op i det med liv og sjæl. Der er 8.000 tilskuere til vores hjemmekampe i en fed arena, hvor tilskuere råber og trommer det bedste de kan – det er mere en livsstil for dem, og det har større betydning for folk end eksempelvis i NHL, hvor det mere er et show, hvor folk kigger på storskærm og spiser popcorn.

– Ligaen er super god. Man kan ikke helt sammenligne det med NHL, hvor alle holdene har to topkæder, der skal lave målene, og så har man en 4.kæde, som kun kan slås. Her kan alle fire kæder spille ishockey, så der en enorm bredde, og så spilles der meget defensivt, så jeg bliver udfordret på allerhøjeste niveau.

Dåbsattesten siger kun 28 år, derfor skulle man mene, at der var mange års ishockey i Philip Larsen endnu, men skader i lyske, hofte og skulder har også givet nogle bump undervejs, så Philip regner ikke med at blive den nye Jaromir Jagr, der spiller til han er 45 år. Men én ting er sikkert, han ved, hvor endestationen er.

– Jeg vil gerne slutte min karriere i Esbjerg – det har altid været min plan og drøm. Jeg har aldrig spillet en eneste seniorkamp for Esbjerg, så det er mit store mål at slutte af dér – og gerne sammen med min bedste kammerat Sune Hjulmand. Og jeg vil ikke være en ”færdig” ishockeyspiler – jeg vil stadig gerne kunne bidrage med en masse og forhåbentlig slutte af med en guldhjelm med Esbjerg, slutter Philip Larsen.

En dag som vi alle ser frem til, når Esbjerg-drengen er tilbage i sin fødeby.