Interview og baggrund: Heinz Ehlers, Schweiz og fremtiden

Fornylig tabte Heinz Ehlers og Lausanne den schweiziske Cup-finale i ishockey, og dermed glippede aalborgenserens mulighed for at skrive historie som den første træner i Lausanne med en national titel på højeste niveau.

Lausanne har altid haft en fremragende opbakning hjemme i Patinoire de Malley, men klubben har altså hidtil kun drevet det til mesterskabet på næsthøjeste niveau, Nationalliga B.

Under Heinz Ehlers har Lausanne været i slutspillet – ganske overraskende i forhold til budget og spillermateriale – og to gange har klubben ved bredden af Genevesøen tvunget højt rangerede modstandere i den syvende kamp i kvartfinalen. Først ZSC Lions fra Zürich og i fjor SC Bern, der først vandt i forlænget spilletid i den syvende kamp.

Det forhindrede dog ikke schweiziske medier i at kåre Heinz Ehlers som årets træner i Nationalliga A i sidste sæson, og Ehlers er stadig glad for at være i Schweiz, hvor han efterhånden har været træner siden 2007.

Først i Nationalliga B, hvor han har vundet mesterskabet med både Biel og Langenthal, og siden altså i den bedste række, hvor han har høstet stor anerkendelse for arbejdet i Lausanne, hvor han endnu har et års kontrakt tilbage.

I weekenden spilles de to sidste kampe i denne sæsons grundspil i Nationalliga A, og det er her, det skal afgøres om Ehlers’ sæson skal være endnu en succeshistorie. Lausanne er for øjeblikket nummer ni i tabellen, og skal ud i en regulær skæbnekamp fredag aften, hvor SC Bern – med samme antal point – tager imod Lausanne.

– Vi har haft en sæson med mange skader, men til gengæld har vi ligaens bedste målmand (franske Cristobal Huet) og vi er godt organiserede, siger Heinz Ehlers, der kan se frem til en helt tæt kamp mod Bern på fredag.

De tre seneste indbyrdes kampe er nemlig endt med etmålssejre, og de to seneste opgør klubberne imellem er gået i overtid. Hvilken gyser det bliver foran 17031 tilskuere i PostFinance Arena i Bern, der har Europas højeste tilskuersnit.

Ishockey er en kæmpe sport i Schweiz. Lige en tand mindre end i Sverige, vurderer Heinz Ehlers, men stadig kæmpestor. Medieinteressen er enorm og spillerne tjener rigtig godt og selv i den næstbedste række, Nationalliga B, kan en topimport ramme op mod en million kroner i årsløn.

I den bedste række, Nationalliga A, må der spilles med fire imports, men hver klub må have op til otte transferkort i spil. Og turneringen, hvor Heinz Ehlers hører til blandt de mest respekterede trænere, er altså i europæisk topklasse.

– Jeg er meget glad for at være hernede og har det godt med schweizisk ishockey. Der er en god økonomi i ishockeyen og vi gør det godt i klubben i forhold til de midler, vi har til rådighed. Man skal huske på, at vi er en af klubberne med et mindre budget, og de fire store klubber Bern, Zürich, Lugano og Davos har nogle muskler, der er svære at kæmpe imod.

– Zürichs ejer stanger bare en check ud på fem millioner Franc (35-40 millioner kroner), når sæsonen er færdig, og så er det nemt at hente det rette spillermateriale, siger Heinz Ehlers.

Hvordan ser du på fremtiden som træner?

– Jeg kunne godt tænke mig en dag at prøve kræfter med en af de store klubber hernede, men der skal jeg også være realistisk. Selv om jeg har fået skabt mig et godt navn, skal man nærmest have en fortid som canadisk, finsk eller svensk landstræner før man rammer en top fire-klub her i Schweiz, siger Ehlers.

Du har tidligere haft en stor karriere i Sverige. Kunne det tænkes, at du flyttede tilbage dertil for at begyndte en ny karriere – denne gang som træner?

– Jeg havde et godt navn som spiller, da jeg flyttede fra Sverige, men jeg flyttede også fra Sverige, fordi jeg havde fået nok af at være i Sverige. Skal jeg derop som træner, skal jeg til at bygge et navn op igen. Jeg tror ikke umiddelbart, det er interessant for mig, siger Ehlers.

Og hvad med det danske landstrænerjob?

– Det har altid været hypotetiske spekulationer. Unionen har levet godt uden mig, og jeg har levet godt uden unionen i forhold til landsholdet, som aldrig har været nogen topprioritet for mig.  Til gengæld kunne jeg godt se mig selv i et udviklingsjob som for eksempel U20-landstræner eller sportschef. Men på U20-landsholdet har Olaf jo gjort det så fremragende, at han nok sidder på det job. Men måske bliver han landstræner en dag, funderer Heinz Ehlers.

Og lige en fodnote til sidst. I Schweiz var man ifølge Heinz Ehlers fuldstændig uforstående overfor det andet nederlag på stribe til Danmark ved et U20-VM.

Det faldt ikke i god jord og træneren blev fyret. Ingen kunne forstå, hvordan man kunne tabe til Danmark med den ressourceforskel, der er mellem de to lande. Jeg vil også sige – uden at forklejne Olafs arbejde – at Schweiz har større kvalitet og nok ville vinde otte ud af 10 kampe. Men Danmark og Olaf formåede at udnytte Schweiz’ svagheder, og jeg må bare sige, at Olaf og drengene ”sgu’ bare har gjort det godt, som Ehlers udtrykker det i telefonen fra Lausanne.