NHL: Ingen karantæne for voldsomt hit på Daniel Sedin

Foto: Bridget Samuels

Tacklingen, der skabte tumult i den nylige match mellem Vancouver og Toronto og blandt meget andet fik Jannik Hansen til at gå direkte i slagsmål, var vældig omdiskuteret.

Og i Vancouvers organisation var man ikke det mindste i tvivl om, at Nazem Kadris tackling på Daniel Sedin skulle have afstedkommet en længere karantæne.

Canucks-træner Willie Desjardins og den øvrige ledelse var derfor stærkt forundret, da NHL i går meddelte, at Nazem Kadri ikke får karantæne for det, som Canucks kaldte et klokkeklart blindside-hit i den voldsomme kamp, hvor de to hold virkelig var uvenner.

Efter kampen råbte Erik Guldbrandson (Canucks) såmænd også “Matt Martin’s dead. Everyone can hear that now.”, da han trådte ind i Canucks’ omklædningsrum – med adresse til Torontos Martin, der er kendt som lidt af en ballademager.

Glem heller ikke, at Frederik Andersen skøjtede en hel banelængde for at deltage i et af de efterhånden sjældne “line brawls”

Der er lagt op til et heftigt opgør, når de to hold mødes igen 4. december. Og vurder her, om tacklingen på Sedin er til karantæne eller ej.

Og se i øvrigt også Jannik Hansen blive ramt af kæmpe hit lige før Kadri rammer Sedin