Ilya Kovalchuk skadet – kommer ikke med til VM

Den russiske superstjerne Ilya Kovalchuk kommer ikke med til det kommende VM i Köln og Paris.

Det bekræfter det russiske forbund, der fortæller, at Kovalchuk skal opereres i knæet og at pausen derefter bliver for lang til, at han kan vende tilbage til VM.

Dermed bliver han den fjerde skadede SKA St. Petersborg-spiller, der melder afbud til VM.

Pavel Datsyuk , Vyacheslav Voinov og Andrei Zubarev er heller ikke med i turneringen, og fraværet af firkløveret er ganske alvorligt for de altid ambitiøse russere, der spiller i Danmarks pulje i Köln.

Danmark møder Rusland 11. maj 16:15 i Lanxess Arena i Köln.