
Et af de store eventyr i svensk og international ishockey er slut – formentlig i en længere årrække.
IK Pantern, den lille klub i Malmö, der i de seneste sæsoner har spillet i Allsvenskan, kunne ikke klare de økonomiske krav for at være med i den kommende sæson og fik derfor ikke tildelt elitelicensen, der skal til for at være med i de bedste svenske ligaer.
Den sort-gule Malmö-klub har været holdt op af milliontilskud fra forskellige rigmænd i byen, men Hugo Stenbäck blev den sidste af slagsen, og da han for nylig trak sin støtte, kom Pantern i problemer.
Det betød i første omgang, at alle spillerne blev fritstillet, og nu er Pantern tilbage i den sydlige Division I, som nok er klubbens reelle niveau. Pantern trækker nemlig ikke mere end 300-400 tilskuere pr. kamp.
Det betyder også, at en af de stationer, hvor der de seneste sæsoner har været mange danske spillere, er lukket, hvis man vil spille Allsvenskan-hockey.
Vi besøgte IK Pantern i sidste sæson – læs mere her: