Hvidovre-målmand måtte udgå med skade

Vojens Efterskole

Hvidovres vel nok vigtigste mand er målmand Niklas Lundström, hvilket den stærke svensker gang på gang har bevist med flotte præstationer.

Lundström har med få undtagelser stået alle minutter for Hvidovre-fighterne i denne sæson, men nu kan det være, at svenskeren skal ud i sin første længere pause.

Han udgik nemlig efter anden periode i går med mistanke om hjernerystelse, og på Hvidovre Ishockey Fighters Facebook-side var man ikke helt tilfreds med episoden, der førte til Lundströms farvel.

Fra Hvidovre-side mente man nemlig, at det var en noget kraftig indgriben af Colin Vocks knæ – der ramte op i hovedet på Lundström – der førte til, at Hvidovres målmand måtte udgå.

Spændende om Lundström bliver klar til gyseropgøret på fredag, hvor Hvidovre møder Herlev. Ellers er det altså op til Magnus Bo Hansen, og sikke en ilddåb det i givet fald kan blive for den normale reservekeeper.

Brøndby intro artikler