HUSK: Landsholdet skriver autografer i aften

Foto: Jan Korsgaard

Landsholdet træner for øjeblikket i Rødovre, og for en sjælden gangs skyld er det som bekendt med NHL’erne på plads. Derfor er der også en sjælden lejlighed for danske ishockeyfans til at få autografer fra de helt store stjerner – dog Lars Eller og Frans Nielsen undtaget.

De danske landsholdsspillere stiller sig nemlig til rådighed i aften klokken 19:00 for at skrive autografer og sikkert også tage billeder med de danske fans, skriver ishockeylandsholdets Facebook-side, der skriver følgende:

“Inden afrejsen til Minsk har landsholdet base i København og vi vil gerne invitere alle vore fans til en autografsession i Rødovre Skøjte Arena (i Foyeren ved vindeltrappen) søndag den 28. august kl. 19.00. Vi forventer, at sessionen varer cirka 25-40 minutter. Du kan også vælge at komme lidt tidligere og overvære vores istræning, som starter kl. 17.00.”